Det kan godt virke som et projekt at skulle lave salatdressing, men faktisk behøver du ikke andet end en olivenolie af høj kvalitet og en rigtig god eddike – og lidt sennep og honning, hvis du vil lave den klassiske franske vinaigrette. Her får du et par gode kombinationer. Mængden passer til 1-2 personer, men kan nemt ganges op. Har du dressing til overs, kan den gemmes i en beholder med låg i køleskabet i op til en lille uge.
Det skal du bruge (1-2 pers)
Olie/eddike-dressing
● 4 spsk ekstra jomfru olivenolie eller olivenolie med smag
● 2 spsk eddike
Inden servering: Flagesalt og friskkværnet sort peber
Vinaigrette
● 4 spsk ekstra jomfru olivenolie
● 2 spsk eddike, fx pink hvidløgseddike eller en klassisk hvidvinseddike
● 2 tsk dijonsennep
● 1 spsk honning
Inden servering: Flagesalt og friskkværnet sort peber
Sådan gør du
Rør ingredienserne sammen i en skål, gerne med en træske, til konsistensen er ensartet. Smag til med
flagesalt og friskkværnet sort peber inden servering.
Find flere lækre opskrifter hos Oliviers & Co
Gl. Kongevej 85 · 1850 Frederiksberg · TorvehallerneKBH · www.oliviersogco.dk