Da FN Byen blev opført, var der store krav til arkitekterne og ingeniørerne. Bygningen skulle både være et særligt æstetisk symbol og en velfungerende ramme om de mange ansattes hverdag, honorere en række strenge sikkerhedskrav samt være et bæredygtigt byggeri. Opgaven blev stillet til 3XN, som i et tæt samarbejde med ingeniørfirmaet Orbicon klarede den med bravur. FN Byen modtog i 2012 den prestigefulde pris ”Green Building Awards 2012”, som Europakommissionen uddeler for bæredygtighed.
Udformningen af FN Byen er skabt ud fra FN’s værdier og arbejde, men København og Nordhavns historie og arkitektur er også blevet tænkt ind i byggeriet. Den otte-takkede stjerne gør, at bygningen rækker ud i verden på mange forskellige måder.
FN Byen er iført hvide skodder, der får den til at ligne stævnen på de mange krydstogtskibe, der lægger til ved Nordhavn. Den nederste del af bygningen er beklædt med rustrøde jernplader, som også findes på indersiden af Marmormolen.
Skulpturel trappe som mødested
FN Byen har fået samlet de FN-organisationer, der før lå spredt forskellige steder i København, under samme tag. Ved at samle alle organisationer i samme bygning (Campus 1), ’sparer organisationerne ikke blot udgifter til administration og vedligeholdelse, men det faciliterer og forstærker også tværorganisatorisk læring og samarbejde’, skriver FN selv så smukt på sin hjemmeside.
Det har afspejlet sig i indretningen af bygningen. I stedet for elevatorer bindes bygningens indre sammen af en skulpturel sortlakeret trappe, der slynger sig som en rutsjebane mellem de forskellige etager og afdelinger. Trappen giver åbenhed og overblik i huset og virker som et mødested, hvor medarbejderne på uformel vis kan falde i snak.
Kunstigt opført ø som sikkerhed
FN Byen er placeret på sin egen kunstigt opførte ø, der omgives af en voldgrav. Dette træk er et svar på nogle af de mange sikkerhedskrav, der var til byggeriet. Området omkring FN Byen er designet af landskabsarkitekterne Schønerr A/S og omfatter blandt andet promenader, taghaver og udearealer, der alle er designet i forhold til de høje, internationale krav, som FN Byen skal opfylde. Promenaden rundt om bygningen består af en betonbelægning og bånd af brosten, hvor siddeplinte og de 60 flagstænger, som repræsenterer alle nationer i FN, er placeret. Op mod hovedindgangen ved FN Byen er der placeret piletræer og siddeplinte, og bygningens taghave består af et trædæk, som kanter sig hen over taget, ender i en trappe og lander på FN Byen’s promenade.
55 procent mindre energi end forventet
På trods af sit imponerende ydre forbruger FN Byen mindre energi end minimumskravet for lavenergiklasse-bygninger. Det årlige energiforbrug på 50 kWh/m2 holdes bl.a. nede ved hjælp af anlagte solceller på taget, som mindsker elektricitetsforbruget med 30%. Derudover er der etableret solskærme på bygningens facader, samt et nedkølingssystem med havvand, der mindsker energiforbruget yderligere og opretholder et behageligt indeklima. Ifølge UN City Copenhagen er disse tiltag afgørende for, at bygningen bruger 55% mindre energi end forventet i en bygning af samme størrelse.
Tre millioner liter regnvand afledes årligt fra brønde og rør på FN Byens tage og anvendes til toiletskyl. Sammen med innovative toiletter og vandhaner har det været med til at nedsætte bygningens årlige vandforbrug med 60%.
De 11 FN-organisationer i FN Byen varierer i størrelse og mandat. De deler dog én fælles dagsorden: at opnå de 17 Verdensmål inden 2030.
God arbejdslyst!
Forbilledlig bæredygtighed
I kontorbyggeri går størstedelen af energiforbruget typisk til opvarmning, nedkøling og kunstigt lys. En lang række højteknologiske løsninger på især disse områder, har givet FN Byen et energiforbrug på mindre end 50 kWh pr. m2 pr. år, hvilket svarer til et lavenergi type 1 hus. Blandt andet er tag og facade beklædt med solpaneler, der producerer energi til opvarmning, mens nedkøling sker med havvand. Et tydeligt eksempel på bygningens bæredygtige ambitioner er den dynamiske facade. De 1400 tofløjede foldeskodder er i konstant bevægelse, efterhånden som lyset bevæger sig rundt om bygningen i løbet af dagen.
Del af det nye Nordhavn
FN Byen var det første byggeri, der stod færdig på Marmormolen i det nye Nordhavns kvarter. Og som en lysende ledestjerne vil FN Byen lede vejen for udviklingen af resten af kvarteret, der også får en særdeles bæredygtig profil.
FAKTA
● De ansatte i FN Byen repræsenterer hele verden, og det ser man også på antallet af nationaliteter, som har deres daglige gang i bygningen. De godt og vel 1500 ansatte har nemlig over 100 forskellige nationaliteter.
● FN Byen opsamler hvert år ca. 3 millioner liter regnvand. Det er nok til at skylle ud i toilettet 5300 gange, om dagen! FN Byen huser i dag 11 af FN’s organisationer bl.a.: World Health Organization (WHO), World F
● FN Byen København består af to Campuser. Campus 1 på Marmormolen åbnede i juli 2013 og huser i dag 11 FN organisationer med 1.500 ansatte, som repræsenterer over 100 forskellige nationaliteter. Campus 2, beliggende i containerhavnen i Københavns Nordhavn, udgør UNICEF’s nye højlager. Med en kapacitet på op til 37.000 paller er det verdens største humanitære varehus.
● FN Byen Campus 1 er et af Skandinaviens mest bæredygtige bygninger. Bygningen har modtaget en Platinum LEED certificering og EU-Kommissionens Green Building Award for nye bygninger. Bygningen er designet til at bruge mindst 55 procent mindre energi end lignende kontorbygninger, og den bidrager derfor til FN’s mission om at gøre alle FN operationer mere energieffektive.
Læs mere om FN Byens miljørigtige tiltag her
FN Byens bygning støtter op om reformer i FN systemet, heriblandt FN’s One UN-tilgang, som indebærer et mere koordineret, effektiv og samarbejdende FN system. Ved at samle alle organisationer i samme bygning (Campus 1), sparer organisationerne ikke blot udgifter til administration og vedligeholdelse, men det faciliterer og forstærker også tværorganisatorisk læring og samarbejde.
De 11 FN organisationer i FN Byen varierer i størrelse og mandat. De deler dog én fælles dagsorden: at opnå de 17 Verdensmål inden 2030. Målene bygger på 2015-målene og skitserer en universel, integreret og transformativ vision for en bedre hvordan.