Peter Koldby er vores faste skribent, som bevæger sig rundt på Østerbro og spotter de nye restauranter og butikker. Peter har boet på Østerbro med sin familie i mere end 25 år og er indehaver af optikerforretningen Koldby Optik, som har ligget på Østerbro i mere end 19 år. Desuden er Peter en aktiv deltager i Østerbros lokale detailhandelsmiljø og har en stærk passion for bydelens udvikling.
Efter nogle klassiske sommerferiemåneder, hvor Østerbro har været i en form for trancetilstand, er bydelen ved at ligne sig selv igen. Jeg holder faktisk af disse måneder. Mange er på ferie og derfor er der masser af ledige parkeringspladser. Håndværkerne har ferie, så der er markant færre varebiler og generelt en meget mere dæmpet trafik. Det er også som om, at de aggressive cyklister også lige tager sig en slapper. Der er en helt specielt ro på gaden, i parkerne og på de forskellige torve. Det er enormt hyggeligt. Jeg synes at vi ser en tendens til at der igen åbner nye butikker i det tomme lokaler rundt omkring. Det er meget positivt. Jeg vil gerne opfordre ti at være nysgerrig. Besøg butikkerne og stil spørgsmål. Lyt til indehavernes historie og hvad de står for. Dialogen er enormt interessant.
Abaco Copenhagen
Ud af det rene ingenting åbnede der en ny street food på Østerbrogade. Den græske ejer eksperimenterer og udfordrer på smag og kvalitet. Kortet er ikke stort, men er til gengæld af den bedste kvalitet. Og så gør det jo ikke noget, at man går højt op i Zero Waste. Det går lige i hjertet.
Østerbrogade 132 · www.abacostreetfood.dk
Asli Room
Asli Room er et nyt spændende livsstilunivers på Østerbrogade. I de gamle lokaler hvor der lå Companys, kan du nu gå på opdagelse og få inspiration til hjemmet. Der er et stort udvalg og det længe siden, at Østerbrogade har haft denne butikstype. Så bestemt et stort plus for gaden.
Østerbrogade 92 · instagram.com/asliroom/
Helges Ost
Jeg har meget svært ved at få armene ned over at Helge Ost nu er kommet til Østerbro. Kæmpesuccesen fra Værnedamsvej har allerede skabt mere trafik og liv til Rosenvængets Allé. Kvaliteten og smagen er indisku- tabel og jeg håber virkelig at Østerbro tager godt imod butikken.
Rosenvængets Alle 6 · www.helgesost.dk
Danske Design Møbler
Nu har Østerbro fået en ny møbelpolstrer. Med placering på Østerbrogade er butikken gået all-in på at få en synlig og tilgængelig butik. I forvejen har butikken Danske Design Møbler forretninger i Roskilde og Ringsted. I butikken kan du bl.a. få lavet hynder efter mål og ompolstret dine designmøbler.
Østerbrogade 136 · instagram.com/danskedesignmoebler/
Caludas
Caludas, åbnede lige inden sommerferien på Østerbrogade. En butik med fokus på bæredygtighed uden at være fanatisk. Der er secondhand/ tøj i kommission, tøj & smykker fra fx. Nepal, tørklæder fra en flygtningelejr i Jordan, stentøj fra nogle unge fyre fra Nørrebro, nye smykker, og smykker og tøj lavet af kreative mennesker og meget mere.
Østerbrogade 101 · instagram.com/caludas_dk/
Lidt tips og bonusinfo
- Der er liv i de gamle lokaler hvor Olufs Taverna lå på hjørnet at Olufsvej og Østerbrogade. Det ser umiddelbart ud til at der åbner en negleklinik.
- Holte Vinlager er flyttet 2 matrikler ned ad Østerbrogade i et større og bedre lokale.
- Forleden fik jeg en helt fantastisk the da jeg var i Park Bio. Efter nærmere undersøgelse var det the fra Øster-landsk Thehus som bl.a. har butik på Nørre Voldgade. Godt nok ikke Østerbro, men værd at besøge alligevel.
- Hvis man ikke har prøvet det endnu, så er der gang i noget helt stort i fodboldklubben B93. Førsteholdet spiller i 1. division og klubben har formået at skabe en helt speciel stemning til deres hjemmekampe på Østerbro Stadion. Det er et besøg værd og en oplagt familiebegivenhed.
- Midgaard Event på Aldersrogade står bl.a. bag mange forskellige Escape Room oplevelser for hele familien. Jeg vil gerne anbefale deres escape game som hedder Copenhagen Murder Mystery. Det er et udendørs mysterium, som er enorm sjovt, kreativt og god oplevelse.