Smertefys på Østerbrogade – Her bliver dine smerter alvorligt

Af Susanne

Døjer du med ondt i ryggen, eller har du pludselig fået hold i nakken? Lider du af kroniske smerter eller smerter, der måske er opstået ud af det blå? Så kan Smertefys på Østerbrogade hjælpe. En lille klinik for fysioterapi med stor ekspertise i smerter. 

Vi kan alle blive ramt af smerter i en eller anden udstrækning i kortere eller længere perioder. De kan opstå, fordi vi kommer til skade eller overbelaster kroppen unødigt – men de kan også opstå, uden at der er en umiddelbar forklaring på det. Nogle smerter går over af sig selv, men der kan opstå situationer, hvor der kan være behov for at få professionel hjælp for at komme af med – eller mindske – sine smerter. For eksempel fra en fysioterapeut. 

Hos Smertefys er man eksperter i smerter. Teamet består af i alt 4 fysioterapeuter – inklusiv manden bag klinikken Thomas Søgaard Vain, der ud over at være indehaver af Smertefys også er uddannet fysioterapeut med en master i smertevidenskab. 

“Vi slog dørene op i marts 2021 og har på de to år, der er gået, allerede hjulpet en masse mennesker af med
deres smerter,” fortæller Thomas, og han fortsætter: 

“Særligt inden for netop smerter er vi utroligt stærke. Både jeg og mine kolleger har alle enten relevante kurser eller en master inden for smerter og smertevidenskab, da det er et område, der optager os meget.”

Evidensbaseret behandling

Man er altså i de bedste hænder, hvis man tager trappen op til Thomas og hans kolleger for at få has på smerterne. 

“Vi starter altid med en grundig undersøgelse og analyse af patientens bevægelighed, muskler og led, og spørger naturligvis også ind til, hvilke problemer og symptomer han eller hun oplever. Måske er der en skade, der giver smerterne, måske fejler vævet ingenting, men der er alligevel smerter. Alt det bliver vi klogere på her, og ud fra det vælger vi et behandlingsforløb, der både kan bestå af behandling på briksen og massage samt individuel træning.”

Behandlingsforløbet tilpasses individuelt, og tager så vidt muligt altid udgangspunkt i den nyeste forskning. Derfor starter enhver behandling oftest også med den behandling, der er mest evidens for i den givne situation. Virker det ikke, går man videre til den næste metode. Det sparer ikke alene en masse tid, men er også med til at sikre patienten hurtigere resultater. 

Altid i trygge hænder

Ud over at bruge den seneste viden og forskning på klinikken, gør man sig også meget umage med at skabe trygge rammer for patienterne. 

“Har man for eksempel ondt i ryggen eller lænden, kan det gøre ondt at bøje sig forover, og så kan man godt
ende med at blive lidt bange for at lave netop den øvelse og undgår det allerhelst, for det gør jo ondt! 

Her er det vores opgave at tage brodden af det ‘farlige’ og prøve sammen med patienten at lave de bevægelser, uden at fremprovokere den ubehagelige smerte, og derved give dem bevægeglæden tilbage og troen på, at det hverken er farligt eller ødelæggende for dem,” forklarer Thomas. 

Ud over fysioterapi tilbyder Smertefys også massage samt individuel træning i deres flotte træningssal. Og står du med et akut problem, kan du få hurtig hjælp med akut fysioterapi, der sikrer dig en tid inden for blot 48 timer. Enten på den hyggelige klinik på Østerbrogade eller hjemme hos dig, hvis der er behov for det. 


Smertefys · Østerbrogade 45, 2th · 2100 København Ø, 2.th ·  Tlf. 60 73 90 10 · www.smertefys.nu

Related Articles