Brasserie Post ved Trianglen er blevet et populært mødested for østerbroerne, der bl.a. sætter pris på brasseriets rummelige gårdhave, omfangsrige vinkort og lækre menu med franske klassikere.
B rasserie Post, der ligger i den ikoniske postbygning ved Trianglen ud til fælledparken, er på kort tid blevet et uhøjtideligt og populært mødested på Østerbro. Den Meyers-ejede restaurants gårdhave åbnede for nogle måneder siden og har hele sommeren vibreret af liv og god stemning. De lokale østerbroere har i den grad taget gårdhaven til sig og er kommet forbi for at nyde sommermenuen eller en forfriskende spritz. At de også har fået et hyggeligt orangeri, er kun med til at løfte stemningen:
“Vi har været glade for, hvordan naboerne har taget imod gårdhaven og besøgt os for at nyde solen og gå på opdagelse i menukortet. Det har givet os endnu mere lyst til at skabe en oase for alle dem, der bor i området,” fortæller Rasmus Due, manager på Brasserie Post. Han og de øvrige medarbejdere på restauranten værdsætter alle de impulsive besøg, for de vil gerne være det uformelle mødested på Østerbro, forklarer han: “Her er plads til alle – om man så bare vil have en hurtig kop kaffe eller et glas rosévin, eller om man har sat hele aftenen af til en god middag. ” Det gode naboskab omfatter også Parken, som brasseriet har lavet en særmenu til. Hver gang, der er koncerter eller fodbold i Parken, skaber restauranten en menu, som man kan få inden begivenheden. Det omfatter både de tidlige fodboldkampe og de sene koncerter.
Jazz og god vin
I løbet af august har der været jazz i gårdhaven, hvor man har kunnet nyde musikken sammen med vin og spritz, og jazzen fortsætter i september. På hjemmesiden meyers.dk/restauranter/brasseriepost kan man se, hvornår der er jazz på Brasserie Post. Det er ikke kun i gårdhaven, alle er velkommen til at tage et glas vin, da restaurantens bar altid er åben for walk-ins fra kl. 17.00 hver dag. Vinkortet er ganske omfangsrigt med vine fra alle de vigtigste franske distrikter, og der er mange vine, der kan drikkes på glas.
Råd til at hele familien spiser ude
For at gøre Brasserie Post relevant for alle dem, der gerne vil slippe for at lave aftensmad uden at knække sparegrisen, har brasseriet opfundet “Tirsdagsklassikeren”. Her serveres en uformel ret til en god pris – lige for tiden moules frites til 175 kr – og tager man børnene med, kan kokkene tage hver ret fra menuen og lave den i ’børnehøjde’, som Rasmus Due formulerer det.
Et kendetegn ved et godt brasserie er, at det har forholdsvis få, men rigtig gode retter på menukortet. Mad, hvor der er fokuseret på kvalitet. Det gør sig i høj grad også gældende på Post, hvor der er flere signaturretter, for eksempel deres enkle og delikate løgtærte med karamelliserede løg og creme fraiche 48%. Tirsdagsklassikeren er lige nu moules frites, og i den nærmeste fremtid bliver muslingerne kun endnu bedre, da det lidt koldere vand er med til at fremhæve smagen yderligere. Menukorten byder desuden på klassikeren Croque Monsieur, og så kan man få nogle skønne franske salater i form af Nicoise og Chevre Chaud.
Et storslået rum
Brasserie Post ligger i den ikoniske postbygning, der er blevet gennemrenoveret. Det store rum er delt op i flere sektioner, så der både er en stor rumlig oplevelse og en intim følelse, når man spiser der. Her kan man eksempelvis nyde snacks i baren eller middag ved pejsen. Den store lufthøjde giver rummet et storslået præg og en helt særlig vibe. Så både bygningen, gårdhaven og orangeriet er blandt de mange rigtig gode grunde til at lægge vejen forbi Brasserie Post, østerbroernes nye, hyggelige mødested.
Er man interesseret i at afholde en fest eller anden begivenhed, hjælper brasseriet gerne med lokale og mad. Det kan være for eksempel være langborde i gården, mindre events i deres hyggelige orangeri samt en del af restauranten, der kan lukkes af, så man kan sidde i private rammer.
Brasserie Post · Postbygningen · Øster Allé 1 · Tlf. 28 35 30 34 . www.meyers.dk/restauranter/brasseriepost.dk