Når træning bliver et frirum

Af Susanne

På Østerbro, i en baggård på Nygårdsvej, ligger The Wolfpack Gym. Et sted, hvor træning ikke kun handler om muskler og puls, men også om fællesskab, nærvær og om at finde ro i en travl hverdag. 

For indehaver Sanni Wulff Hansen har visionen fra begyndelsen været at skabe noget andet end et klassisk fitnesscenter. Et sted, hvor mennesker kommer igen og igen – ikke fordi de føler, de bør, men fordi de har lyst. Og hvor træning også kan være noget, der skaber glæde i hverdagen. 

“Fitnesscentre kan være et meget utrygt sted,” siger hun. “Man kan få følelsen af, at alle befinder sig godt – undtaget en selv. Man kan komme med angst eller stå midt i en skilsmisse. Så trygheden er vigtigst. Oplevelsen af at komme som det menneske, man er.”

Et frirum i en travl verden 

I en tid hvor mange oplever et konstant informationspres, og hvor nyheder og skærme fylder mere end nogensinde, kan kroppen være et vigtigt anker. Det er netop den tanke, der ligger bag The Wolfpack Gym.

Her handler træning ikke kun om at præstere. Det handler også om at få energi, møde mennesker og gå derfra med følelsen af at have gjort noget godt for sig selv.

“Det vigtigste for mig er, at folk føler sig trygge, når de kommer her,” siger Sanni. “At de kan være præcis dem, de er, og at de går herfra med mere energi og glæde, end da de kom.”

Når træning ikke føles som en pligt

Træningen i The Wolfpack Gym er holdbaseret og varieret. Roning. Reformer. Row-styrke med tunge frihåndsvægte. Mobilitet i varmesalen. Det er intensiv træning, men stemningen er uformel og varm. Mange medlemmer træner flere gange om ugen – ikke fordi de føler, de skal, men fordi de har lyst til at komme tilbage.

For mange bliver det et fast holdepunkt i hverdagen.

Et sted, hvor man kan lægge dagen lidt fra sig, bruge kroppen og møde mennesker, man kender.
Sanni beskriver det selv som noget, der minder om foreningslivet.

“Jeg tror, mange savner den følelse af at være en del af et hold,” siger hun. “At man kender hinanden, siger godmorgen og spørger ind til hinanden.”

Hun kalder det selv – med et smil – en slags voksen SFO.

Langvarige resultater

Netop fællesskabet er en vigtig del af filosofien bag stedet.

Kombinationen af gennemtænkt kvalitetstræning, motiverende og kompetente instruktører, nærværende hold-træning og stemningsfyldte lokaler gør, at medlemmerne bliver ved med at komme igen. Mange har trænet i The Wolfpack Gym i årevis.

Træningen bliver ikke en kamp mod motivationen, men en naturlig del af hverdagen – og noget, man faktisk glæder sig til. Det er også derfor, resultaterne holder.

Når træningen bliver vedligeholdt over tid, følger styrken, energien og velværet med.

Den gamle skibsreservedelsfabrik

Rammerne omkring træningen spiller også en rolle.

The Wolfpack Gym ligger i en baggård på Nygårdsvej i det, der tidligere var en skibsreservedelsfabrik. Den gamle industribygning er blevet sat nænsomt i stand og danner i dag rammen om træningen.

For Sanni har det længe været en drøm at rykke ind i et lokale med en historie – et sted med karakter og fortælling i væggene. Det er ikke et klinisk fitnessmiljø. Det er et hus med identitet og tydelige værdier. Et sted for mennesker – en slags voksen SFO, hvor man kigger hinanden i øjnene.

The Wolfpack Gym
10 år på Østerbro ·Founder/Owner: Sanni Wulff Hansen (48)

Formater
· Roning
· Reformer
· Tung funktionel styrketræning
· Mobilitet i varmesal
· Kropsterapeutisk træning i varmesal
· Suspension styrketræning i varmesal
· Yin yoga i varmesal
· Breathwork i varmesal
· Afspænding i varmesal
· Træning på Svanemøllen Strand
· Kropsterapeutisk behandling


The Wolfpack Gym · Nygårdsvej 30 B · Østerbro · www.thewolfpackgym.dk

Related Articles