Når en tur til frisøren bliver til mere end en klipning

Af Susanne

Hos frisørkæden RODEO handler forholdet til deres kunder ikke kun om at hjælpe dem af med de slidte spidser. Siden åbningen af deres første salon i 2015 har ambitionen været at tilbyde en oplevelse, der adskiller sig fra hvad man normalt forventer hos sin frisør. RODEO har i dag 11 saloner, blandt andet centralt på Østerbrogade, og uanset hvilken salon man besøger, kan man forvente at blive mødt af erfarne frisører, der lytter og rådgiver og som lægger vægt på, at man føler sig godt tilpas under hele besøget. Noget af det, der i særlig grad skiller RODEO ud, er deres medlemskab RODEO Vennekort.

Unik adgang til oplevelser i København

Foruden 20% rabat på behandlinger og produkter, både i salonen og online, har RODEO formået at forene frisør-besøget med muligheden for at give deres kunder unikke oplevelser rundt i København og fordelagtige rabatter hos en lang række spændende og populære samarbejdspartnere. Gennem et tæt samarbejde med nogle af byens restauranter, cocktailbarer, biografer og interiørbutikker har RODEO skabt et univers, hvor deres medlemmer bliver inviteret til alt fra eksklusive biografpremierer og comedy nights til saunagus og andre særlige events.

Flere vælger medlemskabet, fordi det giver lidt ekstra i hverdagen

“Jeg har været kunde hos RODEO siden 2021 og blev medlem sidste år, fordi jeg opdagede, at jeg kunne få rabat på et af mine stamsteder. Jeg går til frisøren cirka hver sjette uge, så ud over det jeg sparer på mine klipninger, synes jeg helt klart, det kan betale sig for mig at være medlem,” fortæller Mads, der bor på Østerbro.

Flere fordele på vej

I juni introducerer frisørkæden en ny fordel, RODEO Rewards, hvor man som medlem automatisk deltager i månedlige lodtrækninger om præmier. Det kan være alt fra behandlinger og luksusprodukter til billetter og andre særlige oplevelser. Præmierne varierer fra måned til måned og kommer enten fra RODEO selv eller fra en af deres mange samarbejdspartnere.

Det koster 149 kroner om året eller 19 kroner om måneden at være medlem. Hvis du går til frisøren mindst én gang om året, kan et RODEO Vennekort derfor godt betale sig. 

Hvis du er interesseret i et medlemskab, kan det købes på deres hjemmeside, eller direkte igennem appen.


Rodeo Østerbro · Østerbrogade 49 ·  Tlf. 45 71 99 06 63 · www.rodeo.dk

Related Articles