Mimoseæg Oeufs mimosa er den franske version af ‘deviled egg’ eller djævleæg. 

Af Susanne

Uanset navnet er ideen den samme: Hårdkogte halverede æg fyldes med lækkert fyld rørt op med æggeblommerne. I denne version røres æggeblommerne op med avocado, lime og god olivenolie. 

Det skal du bruge (4 pers.)

  • 4 tynde skiver røget bacon (valgfrit)
  • 8 æg, hårdkogte
  • 2 modne avocado
  • 1 skalotteløg
  • 1 lime
  • Floral olivenolie, fx La Classique fra Oliviers & Co
  • Piment d’Espelette (fås hos Oliviers & Co)
  • Grøn kryddersalt (fås hos Oliviers & Co)
  • Peber mix (fås hos Oliviers & Co)
  • 3 kviste koriander og/eller lidt rucola (valgfrit)

Sådan gør du

Vil du gerne servere æggene med bacon-drys, så start med at stege baconskiverne sprøde på panden, læg dem på fedtsugende papir og lad dem køle af.

Mos avocadoerne i en skål, tilføj lidt kryddersalt, finthakket skalotteløg, saften af 1 lime, et drys piment d’espelette efter smag og 1 spsk olivenolie og bland godt.

Halvér de kogte æg og tag forsigtigt æggeblommerne ud. Bland de kogte æggeblommer i
skålen med avocado og rør godt.

Læg de halve kogte æg på et fad og fyld dem forsigtigt med avocado-æggefyldet.

Serverer du æggene med bacon-drys, så findeles den sprøde bacon i mindre stykker og drysses på æggene.

Top med peber mix og et par dråber olivenolie.

Servér som de er eller toppet med lidt koriander eller rucola.

Bon appétit!


Find flere lækre opskrifter hos Oliviers & Co
Gl. Kongevej 85 · 1850 Frb. · TorvehallerneKBH · www.oliviersogco.dk

Related Articles