På Ydre Østerbro ligger Lyngbyvejskvarteret som en oase med charmerende rækkehuse, små hyggelige haver og et kvarter, hvor man kommer hinanden ved.
Hvad tænker du, når du hører navnet Lyngbyvejskvarteret? Måske tænker du, at det bare er områ-
det omkring Lyngbyvejen, hvor der til tider kan være meget trafikeret. Eller måske tænker du, at det er et vidunderligt kvarter, der ligger mellem Haraldsgade, Borthigsgade, Studsgaardsgade og Lyngbyvejen. Og som er et kvarter, hvor mange af dem, der i dag bor der, overhovedet ikke kan forestille sig at bo andre steder i København!
Det historiske byggeforeningskvarter, der blev opført i en nationalromantisk stil fra 1906 til 1929 af Arbejdernes Byggeforening ved arkitekterne Christen Larsen og Frederik Bøttger, er nemlig et superhyggeligt område, der byder på stemningsfyldte rækkehuse og et sjældent set sammenhold og fællesskab blandt beboerne. Her kommer man sine naboer ved hen over hækken i de små for- og baghaver eller på de smalle veje. Det fortæller Alexander Malykke fra Home Østerbro, som kender kvarteret indgående:
En stor tilknytning til kvarteret
”Vi oplever meget sjældent et sted i byen, hvor folk har samme tilknytning. De har eller får en tilknytning til stedet, hvilket gør, at de måske til en start køber en loftlejlighed eller en mindre lejlighed i et af rækkehusene, inden de opsizer og får sig en større lejlighed eller et helt rækkehus. Det er en unik oplevelse for en ejendomsmægler, at folk er så fokuserede på, at det SKAL være i Lyngbyvejskvarteret, de bor,” siger Alexander Malykke og tilføjer: ”Som oftest er det sådan på Østerbro, at det til en vis grad er ligegyldigt, om det hedder den ene eller anden gade, bare det ligger centralt. Her fokuserer man ikke i samme grad på foreningslivet og det direkte naboskab, hvilket bestemt ikke er til-
fældet i Lyngbyvejskvarteret. Her spiller det en stor rolle.”
Unikke Ulrik
Beboerforeningen og fælleshuset Ulrik gør Lyngbyvejskvarteret til noget helt særligt. Historien går på, at da lokalet i sin tid blev udbudt til salg for efterhånden mange år siden, tog flere beboere initiativ til at stemme dørklokker for at samle penge ind, så man kunne købe lokalet. Ingen af dem, der donerede penge dengang, har fået deres penge retur; til gengæld var de med til at skabe et fælleshus, som den dag i dag fungerer som et samlende sted for beboerforeningen Ulrik. Efter sigende skulle en af de beboere, der dengang var med til at tage initiativ til købet af lokalet, stadig bo i et af de flotte huse.
I Ulrik er der ugentlige madklubber, seniorklub, yoga og barselsgruppe samt arrangementer som fastelavn, sommerfest og julearrangementer. Og der har været afholdt alverdens former for events som f.eks. . vinsmagning, brætspilscafé, foredrag osv. Som medlem af beboerforeningen kan man også leje Ulrik til andre private arrangementer. Derudover har kvarteret også sit eget blad Gadespejlet, der udkommer kvartalsvis. Her får de nære lokalhistorier liv, og kvarterets forskellige historier fortælles – alt sammen drevet af beboere i kvarteret.
Individuelle huse indvendigt
Husene i kvarteret er meget individuelt udformet indvendigt i dag, fortæller Alexander Malykke, som har solgt boliger i alle størrelser i kvarteret. ”Jeg nyder at følge med i forhold til, hvordan de huse, jeg har været med til at sælge, bliver sat i stand, når folk er flyttet ind. Bliver jeg inviteret, kommer jeg altid gerne forbi til en kop kaffe – ikke fordi folk skal sælge noget, men bare fordi vi begge synes, det er interessant, hvordan huset tager sig ud, efter de har sat det i stand. På trods af, at de ser ens ud udefra, og at de i udgangspunktet også er ens indvendigt, er det utroligt, hvor forskellige de er indrettet og udnyttet mellem væggene. Det kan være opdelingen af de forskellige rum, hvor køkkenet ligger, de forskelligartede trappeløsninger osv. Det er altid vanvittigt interessant at se, hvordan folks vidt forskellige løsninger tager sig ud,” siger han.
Bredt prisspænd
Der er 323 huse i Lyngbyvejskvarteret, men der er langt flere boliger end det. En meget stor del af husene fungerer ikke som enfamilie-rækkehuse, men er delt op i to eller tre lejligheder. I de seneste år er der blevet solgt boliger fra 3 millioner kr. op til 15,3 millioner kr. afhængigt af størrelse og funktion, hvilket selvsagt er et meget bredt prisspænd. Men uanset hvad prisen for boligen i kvarteret er, skylder man sig selv at opleve de charmerende rækkehuse i et område, hvor små haver giver en dejlig grøn fornemmelse, og hvor man nemt kan komme til at lære sine naboer at kende – bl.a. takket være de muligheder, beboerforeningen Ulrik giver og den tætte afstand til naboer, genboer, under- og overboer.
Populære Byggeforeningshuse
I København er byggeforeningskvarterer som Kartoffelrækkerne, Humleby og Komponistkvarteret særdeles populære og eftertragtede. Her får man et rækkehus i byen, hvor både beliggenhed, historie, udeliv og sammenhold er i fokus. At købe en bolig i de kvarterer er derfor også blevet en forholdsvis dyr affære. Særligt de senere år. Priserne i Lyngbyvejskvarteret er i den grad også steget, men har historisk altid ligget lidt lavere i pris end sine søsterkvarterer, og langt flere kan derfor være heldige at sikre sig en bolig med adgang til en af de skønne haver. ”Hvis man aldrig har gået en tur rundt i kvarteret, burde man gøre sig den tjeneste at prøve det. Det er superhyggeligt, og kommer man her første gang, vil man med sikkerhed blive overrasket over den ro og stilhed, man mærker,” pointerer Alexander Malykke.
Home Østerbro · Ndr. Frihavnsgade 71 · Tlf. 35 42 55 55 · www.home.dk