Venstres unge grønne håb
Luna Solhave er Venstres unge og grønne kandidat til kommunalvalget 2025 for den københavnske Borgerrepræsentation. Hun vil blandt andet arbejde for at gøre byen grønnere, boligpriserne billigere ved at øge boligudbuddet og kæmpe for de unges stemme i kommunen.
Selvom Luna Solhave kun er 24 år gammel og er den yngste kvinde på Venstres opstillingsliste til Borgerrepræsentationen, har hun allerede mange års erfaring med at engagere sig politisk og tage ansvar. Fra elevrådet i folkeskolen til formandsposten for studenterpartiet på CBS, hvor hun læser i dag, har hun arbejdet for at give unge en stemme i beslutninger, der former deres hverdag.
”Politik har altid fyldt rigtig meget for mig. Allerede i folkeskolen var jeg en del af elevrådet, så man kan vel godt sige, at jeg har gået til politik, som andre går til fodbold. Jeg har gennem min erfaring med politik lært, at det kan betale sig at tage ansvar som ung – både i sin klasse, på studiet og nu også i den by, man bor i. Det kan lyde som en kliché, men for mig handler det om at være med til at forme det samfund, man selv er en del af,” siger Luna Solhave og fortsætter:
”Jeg oplever heldigvis, at mange unge gerne vil engagere sig, men nogle gange mangler vi de rette rammer og muligheder for at blive hørt. Hvis vi vil have, at unges perspektiver bliver taget alvorligt, skal vi også selv tage del i samtalen. Derfor vil jeg i Borgerrepræsentationen kæmpe for, at vi unge er med til at skabe det København, som er vores fremtid.”
En grøn by skal mærkes i hverdagen
Hvordan ser du på byens udvikling i de kommende år? Der er jo sket uhyre meget med byen de seneste år; kan den udvikling fortsætte?
“København skal blive ved med at udvikle sig. Selvom der er sket enormt meget de seneste år, betyder det ikke, at vi skal gå i stå – tværtimod. Byen skal fortsætte med at forandre sig, men på en måde, hvor vi både tænker på vækst og på, hvordan vi skaber livskvalitet for os, der bor her.”
”Når jeg cykler gennem København, tager jeg ofte en omvej for at komme forbi de steder, hvor jeg synes, byen er smukkest og grønnest. Det siger meget om, hvordan byudvikling påvirker vores hverdag – at gode byrum ikke kun handler om byens rammer, men også om livskvalitet. København skal være en moderne og grøn by, hvor vi både har fokus på udvikling og det gode hverdagsliv. Den grønne omstilling er helt afgørende for byudviklingen fremadrettet, og stod det til mig, skulle vi etablere langt flere grønne områder i byen.”
”Vi skal samtidig gøre mere for at sikre en renere luft i København. Det handler både om at tænke grønnere transport, men også om at udnytte de muligheder, vi allerede har, for eksempel ved at etablere langt flere solcelleanlæg på byens mange flade tage. Det er løsninger, der både gavner klimaet og gør byen mere bæredygtig i hverdagen. Det handler i sidste ende om at bevare og udvikle den skønhed, der allerede findes i København, samtidig med at vi skaber en grønnere og mere levende by for fremtiden.”
Plads til alle i København
Mange unge er optaget af boligpriserne i København, som stiger konstant. Hvordan ser du på det?
”Boligpriserne i København er løbet helt løbsk, og det presser mange ud af byen, især studerende og børnefamilier. Jeg synes, det er uholdbart, at det skal være så svært at finde et sted at bo. Det er selvfølgelig ikke en menneskeret at få en billig lejlighed i indre by, men København skal være en by for alle – også for os unge.
”Når jeg taler med københavnere om deres boligsituation, hører jeg ofte, at mange faktisk gerne vil eje deres egen bolig. Men i dag gør vi det næsten umuligt at komme ind på boligmarkedet, fordi vi har bygget et system, der ikke passer til folks ønsker og behov. Lige nu skal 50 procent af alle ejerlejligheder være mindst 94 kvadratmeter, og det er et tydeligt eksempel på, at boligmarkedet er overreguleret. De regler betyder, at der bliver bygget færre lejligheder, som kun meget få har råd til, og det spænder ben for en by, der udvikler sig med efterspørgslen.”
”Jeg vil kæmpe for en mere mangfoldig by, hvor både unge, børnefamilier og ældre kan finde et sted at bo, derfor skal vi bygge flere boliger i forskellige størrelser. På den måde kan København udvikle sig som en by, hvor der er plads til alle.”
En by der hænger sammen
Der er stor debat om, om der skal være færre eller flere parkeringspladser i København, hvad er din holdning til spørgsmålet?
”Det kan jo ikke undgås at tale parkering, når der er kommunalvalg i København – for det er et emne, der berører rigtig mange københavnere i hverdagen. København skal være en by, hvor der skal være plads til alle, uanset om du går, cykler, tager metroen eller bilen. Derudover er parkering også vigtig for de lokale erhvervsdrivende i København.
”Desværre oplever jeg, at der er en ideologisk kamp mod bilisterne, og det gavner ingen. For mig handler det om at skabe en by, hvor hverdagen hænger sammen for alle. Og det kræver, at vi får flere parkeringspladser i København.”
”Jeg tror, at vi kan udnytte pladsen bedre ved at omlægge nogle af de parkeringspladser, som ligger
på langs ad vejen, så pladserne i stedet er på skrå og kan rumme flere parkerede biler. Jeg vil kæmpe for at skabe en mere balanceret by, hvor der er plads til både biler, cykler og mennesker.”
Foreningslivet gør København stærkere
Idrætten har det svært visse steder i København, og mange oplever at stå på venteliste i forhold til at dyrke idræt. Har du nogle idéer til, hvordan vi kan gøre det bedre inden for det område?
“Jeg synes, foreningslivet spiller en helt afgørende rolle i København. I mange år har jeg selv været gymnast og træner, og jeg ved, hvor meget det betyder at være en del af et hold, det giver ikke bare motion, men et fællesskab og venskaber, der rækker langt ud over idrætssalen. Vi skal derfor passe rigtig godt på vores foreningsliv.”
”Det er et stort problem, at så mange børn og unge står på venteliste for at dyrke en fritidsaktivitet. Det skal vi gøre noget ved. Vi skal have flere idrætsfaciliteter i København, så der er plads til alle unge, der gerne vil være en del af et fællesskab. Samtidig skal kommunen prioritere fritidsaktiviteter højere, fordi de netop er med til at skabe fællesskab og trivsel.”
Udeservering giver mere byliv
Har du et forslag til, hvordan vi kan gøre en by, som i forvejen har forvandlet sig til en by med langt flere caféer, barer og restauranter end tidligere, endnu mere spændende?
“Jeg synes, vi skal have flere muligheder for udeservering, ikke flere regler og restriktioner, der gør det sværere. Selvfølgelig skal vi tage hensyn til støj og naboer, men grundlæggende skal København være en by, hvor der er plads til at leve.”
”Jeg elsker at sidde i solen på en fortovscafé med mine venner og drikke en kop matcha latte. Det er noget af det, der gør København til noget helt særligt. Den stemning, der opstår, når folk sidder ude på caféer, barer og nyder byen. Det er lige præcis det, der gør København til en levende og charmerende by.”
”Samtidig er det også noget, turisterne lægger mærke til. Mange besøger København netop på grund af den helt særlige stemning. Det er en stor del af byens identitet og tiltrækningskraft, og derfor skal vi værne om det, der gør København så levende og åben,” slutter Luna Solhave.
Se mere på www.lunasolhave.dk
Vi skal have et stærkt sundhedsvæsen
Vibeke Westh fra Socialdemokratiet stiller op til både Region Østdanmark og Frederiksberg ommunalbestyrelsen. Hun er sygeplejerske, regionsråds-medlem og forkvinde for en NGO, der arbejder for børn og kvinders rettigheder. Hendes mærkesager er et sundhedsvæsen tæt på borgerne, mindre ulighed i sundhed og bedre rammer for medarbejderne.Samtidig med at der den 18. november er valg til Borgerrepræsentanten i København er der Regionalvalg til den nye Region Østdanmark. En af kandidaterne er socialdemokraten Vibeke:
”Det er vigtigt at stemme personligt på den kandidat, du vil have ind i regionsrådet i Østdanmark. Der er 47 pladser, og jeg håber selvfølgelig, at du stemmer på mig personligt – da det er de personlige stemmer, som afgør, hvem der er valgt,” siger Vibeke.
Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen
Hun har i det hele taget mange forskellige sundhedskasketter på. For eksempel som formand for en NGO, og som næstformand i samarbejdsudvalget for speciallæger m.fl. Derfor ligger sundhedsområdet Vibekes hjerte særdeles nært – og gerne i relation til storbyen København:
”Jeg er meget optaget af, at vi i byen får skabt et nært og sammenhængende sundhedsvæsen. Den nye Region Østdanmark skal skabe en mere ligelig geografisk fordeling af sundhedsvæsenets ressourcer, men det kommer jo også til at påvirke københavnerne, da vi er så mange indbyggere her i området. Vi skal jo også have adgang til lægen samt de ting, vi har brug for en læge til. Så også her i hovedstadsområdet skal sundhedsområdet være nært og sammenhængende, som det hedder i den nye sundhedsreform fra 2024,” siger Vibeke Westh.
Svært at få adgang
For hende er det vigtigt, at sundhedsområdet er for os alle sammen.
”Vi i byen, skal ligesom alle andre have nem adgang til de forskellige sundhedsydelser hele vores liv. Østerbro for eksempel er et tætbefolket område med ikke særligt meget nybyggeri. Mange af de praktiserende læger og speciallæger i området holder til i noget gammelt byggeri, hvilket kan gøre det svært for eksempelvis ældre og handicappede at komme dertil, fordi der er dårlige adgangsforhold.
Vi skal have et sundhedsområde, der er nemt og tilgængeligt, og når vi nu skal til at bruge de nære sundhedstilbud endnu mere, skal det være let at få adgang til lægen, fysioterapeuten eller hvem man skal besøge,” fremhæver Vibeke Westh.
Ulighed i sundhedsområdet
Et andet vigtigt område for hende er uligheden i sundhed mellem kvinder og mænd. I dag lever kvinder længere end mænd – men ofte med sygdomme, som sundhedsvæsenet ikke kender godt nok, fordi forskningen traditionelt har haft fokus på mænd.
”Et eksempel er hjertesygdomme. Kvinder har ofte andre symptomer end mænd, men de bliver ikke
altid genkendt i tide. Det samme gælder sygdomme, der hænger sammen med menstruation eller hormoner, hvor der stadig mangler viden og forskning,” fortæller Vibeke.
Kvinder føler sig ikke hørt
Hun peger også på, at meget medicin fortsat udvikles og testes på mænd – selv på forsøgsdyrsniveau.
”Når celler og biologi ikke er ens, kan det betyde, at nogle præparater virker anderledes for kvinder. Det er et problem, vi må tage alvorligt,” siger Vibeke Westh.
Det handler ikke om kønskamp, men om retfærdighed og sundhed for alle. ”Mange kvinder føler sig ikke set og hørt i sundhedsvæsenet. Havde vi haft mere viden tidligere, kunne mange have fået hjælp hurtigere – og undgået unødvendig lidelse. Det er spild af menneskelige ressourcer,” understreger hun.
Kamp mod opioider
Mistrivslen blandt unge stiger, og der er et enormt tryk på vores børne- og ungepsykiatri, som vi ifølge Vibeke Westh ikke har kunnet få ordentligt struktureret:
”Vi kan ikke have så mange børn og unge i mistrivsel. En af de ødelæggende konsekvenser er, at de unge begynder at bruge nogle ting, de ikke selv aner, hvor afhængighedsskabende er. Som f.eks. opioider. Det er et smertestillende præparat, der kan være frygteligt ødelæggende. I Regionen har vi arbejdet med en opioidplan med fokus på de unge. Vi er nødt til at tale med vores unge og deres forældre om, hvor farlige og afhængighedsskabende de stoffer er.
Stofferne tilbydes efterhånden mange steder, og på hospitalerne har de nok været for gavmilde med at give patienter rigeligt med hjem.Jeg er meget optaget af, at vi skal gøre noget ved stofferne, så vi ikke får en ungdom, der bliver afhængig af livsfarlige stoffer,” understreger Vibeke Westh og tilføjer:
”Jeg stiller op, fordi jeg tror på, at vi kan skabe et sundhedsvæsen, der er tæt på mennesker – og hvor alle har lige adgang til hjælp, uanset køn, alder eller postnummer,” slutter Vibeke Westh.
Se mere på www.vibekewesth.dk
Samme høje kvalitet for alle
Lars Gaardhøj, der er Socialdemokratiets spidskandidat til regionalvalget, kæmper for en fri og lige adgang til sundhed for alle, uanset baggrund. Han vil hjælpe udsatte grupper og styrke psykiatrien samt sørge for, at det offentlige sundhedsvæsen i hovedstaden leverer en behandling i høj kvalitet.
Som bekendt afholdes der valg til den nye Region Østdanmark den 18. november, og spidskandidat for Socialdemokratiet er en lokalbeboer fra Østerbro, nemlig den 51-årige Regionsrådsformand for Region Hovedstaden, Lars Gaardhøj. Han bor på Grenaagade sammen med sin kone, tre børn og den sorte labrador Cody, og han elsker Østerbro, bl.a. fordi den både har storbyens fordele samt adskillige grønne og kreative områder, fortæller Socialdemokratiets spidskandidat til Mit Østerbro:
”Der er mange dejlige steder her i bydelen, og jeg går for eksempel gerne tur med min hund ved søerne, i Fælledparken eller i Nordhavn, hvor der sker en masse. Jeg er selv gammel fodboldspiller, og jeg nyder at se mine børn spille fodbold og badminton i B93 og KBK. Østerbro er en bydel med mange forskellige mennesker og her er en stemning og atmosfære, jeg sætter stor pris på,” siger Lars Gaardhøj.
Sundhed i top-3
Han blev valgt til regionsrådet i 2009 og har siden 2021 været regionsrådsformand. Ifølge ham går regionsrådspolitik lidt under radaren i forhold til kommunerne, fordi det stort set kun handler om sundhedspolitik, der kan være et noget teknisk område:
”På den anden side er sundhedspolitik altid i top-3 over det, der er vigtigt for danskerne. På Østerbro har vi som bekendt Danmarks største hospital, Rigshospitalet, hvilket mange nok ikke tænker nærmere over i hverdagen, men det er faktisk regionsrådet, som spiller en stor rolle i forhold til, hvordan det hospital drives,” siger Lars Gaardhøj og fortsætter: ”Sundhedsområdet er en af grundene til, at jeg i sin tid gik ind i politik, da jeg selv kommer fra en familie, hvor de fleste er ufaglærte eller kortuddannede med hårde jobs samt en usund livsstil. Det sled på dem, så de fik korte liv. Sundhed betyder meget for, hvilke muligheder man har i livet, og derfor er sundhedspolitik så vigtig at engagere sig i. Det glemmer man somme tider. Vi tager det for givet, at vi har et godt sundhedsvæsen, men vi er nødt til at kæmpe for et velfungerende sundhedsvæsen.”
Sundhedshjælp hvor folk er syge
Region Østdanmark er en af følgerne af sundhedsreformen fra 2024. Reformen er en konsekvens af, at der er alt for store forskelle i sundhedstilbuddet rundt om i landet. I flere yderområder kan det være svært at få nok praktiserende læger; desuden mangler der speciallæger på sygehuse i f.eks. Nykøbing Falster eller Slagelse, mens der er rigtig mange af dem i Københavnsområdet.
”Samtidig er det et paradoks, at de steder i landet, hvor der er en dårlig sundhedstilstand og folk med ingen eller en kort uddannelse, er der langt færre læger end f.eks. i Københavnsområdet, hvor sundhedstilstanden er bedre, og hvor der er langt flere læger til borgerne. Sundhedstilbuddene er langt bedre der, hvor folk er raske, end der, hvor folk er syge. Det skal sundhedsreformen gøre op med, og det skal ske ved hjælp af den nye, store Region Østdanmark, hvor jeg er spidskandidat for Social-
demokratiet,” siger Lars Gaardhøj.
Styrke den udfordrede psykiatri
Han vil derfor være med til at sikre, at man skal have en ordentlig adgang til lægehjælp uanset hvilket postnummer man har. Lars vil også styrke den udfordrede psykiatri på især børne- og ungeområdet, så der kan gøres noget ved de lange ventetider og behandlingstider. Noget af det handler om at gøre psykiatrien stærkere med flere medarbejdere, mens andet handler om, at man får hjælp hurtigere.
”Jeg tror, at hvis man får noget lokal hjælp frem for at komme ind i behandlingspsykiatrien, giver det mere effektive resultater. En anden ting, jeg har kæmpet for i årevis, er en bedre akuthjælp, når man ringer 112 eller 1813. Hvis man ringer 112, skal man vide, at ambulancen eller akutbilen kommer ud hurtigt, og at den er af høj kvalitet. Det kan man i store træk allerede i dag, men vi skal kæmpe for og investere i, at hurtigheden og kvaliteten bibeholdes. På visse steder i Region Østdanmark venter man altså noget længere på ambulancen, end vi i København gør. Det skal vi gøre noget ved,” fastslår Lars Gaardhøj.
Bedre sammenhæng i forløb
En af idéerne med den nye sundhedsreform er, at regionen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune skal til at samarbejde meget tættere. Det skal sikre, at der er en bedre sammenhæng i de forskellige behandlingsforløb. I dag oplever vi, at mange ældre genindlægges, og det kan formentlig undgås, hvis man har et bedre samarbejde og en større sammenhæng, mener Lars:
”Med den nye reform bliver der oprettet sundhedsråd, hvor politikere fra København, Frederiksberg og Bornholms Kommune skal sidde sammen med regionspolitikere og tage et fælles ansvar for, at tingene hænger bedre sammen, end de gør i dag. Alle involverede parter skal sørge for, at når fru Jensen udskrives, så er der styr på genoptræningen og andet i forløbet. Det er utrolig vigtigt, at der er styr på tingene i forhold til vores ældre borgere,” siger Lars Gaardhøj.
Tilbud på flexklinikken
Udsatte og sårbare mennesker er noget, Lars Gaardhøj har arbejdet meget for. Det er hjemløse, mennesker med psykiske problemer eller med et stof- eller alkoholmisbrug. Her har regionsrådet i flere år arbejdet med tilbud på bl.a. Bispebjerg Hospital, hvor man kan få lægehjælp på den såkaldte flexklinik.
”Her kan mennesker, der måske ikke kan overskue at gå til egen læge, eller som ikke har en læge, møde op på Bispebjerg og få lægehjælp ligesom vi andre får det hos vores egen læge. Det er en måde at sige, at vi skal have et sundhedsvæsen, der passer til alle – for det er målet med vores sundhedsvæsen i den sidste ende,” konkluderer Lars Gaardhøj.
Se mere på www.larsgaardhoj.dk