Europa er fyldt med skønne byer, store og små, og hvis man tager lidt væk fra de mest populære storbyer, venter der både unikke oplevelser og langt færre turister. Der er nemlig mange skjulte perler tæt på dig, så her får du fem oversete byer, der er perfekte til en forlænget weekendtur i Europa.
Freiburg · Castle Combe · Toulouse · Winterberg · Ebeltoft
Freiburg – Tysklands solrige universitetsby
I det sydvestlige hjørne af Tyskland finder du Freiburg – en hyggelig universitetsby, der ligger midt i det smukke og solbeskinnede område Schwarzwald. Byen har den eventyr-charme, man finder i Brødrene Grimms eventyr med brostensgader, små vandkanaler og farverige huse.
Stemningen er livlig takket være byens mange studerende, og du kan kombinere cafébesøg og lokal Riesling med ture ud i de nærliggende bjerge og skove. Perfekt til dig, der både vil have byhygge og naturoplevelser i ét.
Castle Combe – Engelsk landsby-idyl og historie
Hvis du gerne vil opleve ægte engelsk landsby-charme, så skal du tage til Castle Combe. Byen er perfekt at kombinere med et roadtrip i det sydlige England, eller en tur til den historiske by Bristol. Her føles det som om tiden er gået i stå – på den bedste måde. At gå rundt her er som at træde direkte ind i en gammel engelsk film, med små stenhuse, grønne bakker, rosenhaver og fuglesang. Det er landsby-charme, når det er bedst.
Toulouse – sydfransk charme og fantastisk mad
Toulouse, også kaldet La Ville Rose på grund af sine mange lyserøde murstensbygninger, er en by med masser af personlighed og sydlandsk afslappethed. Du kan starte dagen med kaffe og croissant på en solrig plads, gå på opdagelse i de små, kreative butikker, og slutte af med at spise dig lykkelig i sydfranske delikatesser. Byen er en gammel universitetsby og stemningen er levende, men uden stress – perfekt til dig, der elsker fransk kultur, men gerne vil slippe for nogle af de mere populære franske byers hektiske tempo.
Winterberg – Skøn natur og aktiv ferie
Er du til frisk luft, grønne omgivelser og en ferie, hvor kroppen også bliver rørt, så er lille Winterberg en skjult perle. Om vinteren er det et populært skisportssted, men resten af året lokker det med vandreruter, cykelstier og masser af ro. Det er stedet, hvor du kan starte dagen med en gåtur i dybe skov og slutte den med spa og udsigt til bjergene eller et dyp i en af de nærliggende søer. Perfekt til en pause fra en travl hverdag.
Ebeltoft – dansk hygge i verdensklasse
Du behøver ikke rejse langt for at finde feriemagien, faktisk kan du finde det lige her i Danmark. Ebeltoft midt i landet har den slags charme, der får skuldrene til at sænke sig, og hjerterytmen til at falde i takt med bølgerne. Gå en tur gennem de gamle gader med bindingsværkshuse, kig ind i kunsthåndværkernes værksteder, og nyd en is på havnen, mens solen glitrer i vandet og I beundrer Fregatten Jylland. Det kan man da kalde dansk sommerhygge.
Få flere skønne tips til din næste rejse på rejsrejsrejs.dk