Fra lokalplan til levende byrum

Af Susanne

Tillæg til lokalplan baner vejen for nye boliger, grønne forhaver og en restaurant, der skal styrke fællesskabet og skabe et mere levende byrum på Østerbro.

Lokalplanen for Østerfælled Torv er netop sendt i høring – et vigtigt skridt på vejen mod at realisere visionerne for området. Ejendomsforvalteren Capital Investment har, på vegne af PBU, i længere tid arbejdet med projektet, der skal styrke både byliv, boligkvalitet og områdets kulturelle profil.

Et centralt element i planen er konverteringen af butikslejemål for enden af torvet i stueplan og på første sal til moderne etageboliger. Her vil grønne forhaver skabe små private oaser, mens den naturlige zoneinddeling mellem byliv og boligliv skal give bedre sammenhæng til de bagvedliggende boliger. Resultatet vil blive en mere harmonisk overgang mellem handel og privatliv.

En ny bygning skal skabe synergi 

Midt på torvet mellem de to teatre opføres en ny bygning, der forventes at rumme en restaurant. Bygningen vil markere afslutningen på handelsgaden og skabe et mere intimt byrum. Den skal samtidig være et samlingspunkt, der binder Østerfælled Torvs mange kulturelle funktioner sammen. 

Målet er at skabe et torv, hvor historie, kultur og moderne byliv smelter sammen. Med grønne forbindelser til Fælledparken, nye boliger og et styrket handels- og kulturliv ønsker Capital Investment at gøre Østerfælled Torv til et attraktivt mødested for hele Østerbro.

Følg projektet på www.oeft.dk

Capital Investment A/S er one-stop asset manager og agerer typisk på vegne af udenlandske institutionelle investorer og danske pensionskasser med fokus på københavnske ejendomme. Capital Investment har 32 ansatte og forvalter ejendomme for ca. 20 mia. kr., fordelt på over 640.000 m2 og mere end 4.000 boliger.

Related Articles