Kolonihaver er et rigtigt københavnerfænomen, og nogle af de første, ’rigtige’ kolonihaver blev anlagt på ydre Østerbro – i kolonihaveparken, der ligger oven på en tilgroet sø og en gammel losseplads. I dag er her op mod 400 kolonihaver, som er uhyre eftertragtede.
Kolonihaver er hit, i disse år. De er blevet så eftertragtede, at flere ventelister til de små haver er lukket for nye ansøgere. Ventelisterne er især lange i Københavnsområdet og på Østerbro, hvor efterspørgslen er ekstra stor. Her er i forhold til befolkningstørrelsen forholdsvis få kolonihaver, men på ydre Østerbro mellem Ryparken station og Bispebjerg Hospital finder man den såkaldte Kolonihavepark (der støder op til Lersøpar-ken), hvor seks haveforeninger med i alt 398 kolonihaver holder til. Her opstod de første haveforeninger i 1910, og her ligger nogle af de mest eftertragtede kolonihaver herhjemme. Området er i dag fredet af Københavns Kommune, som har ønsket at sikre denne grønne kile mod bebyggelse, så der også i de ydre kvarterer i byen er grønne områder. Hvis kolonihaveområdet ikke længere skal bruges som kolonihave, skal det overgå til park.
Oprindelig en sø
De to parker ligger på et område, hvor der tidligere lå en stor sø, Lersøen eller Rørsøen, som den også blev kaldt. Oprindeligt var Lersøen en naturlig sø med afløb til Øresund. Ved opstemning blev afløbet lukket, og et nyt afløb langs den nuværende gade Lygten ved navn Lygte Å blev dannet. Formålet med opstemningen var at skaffe vand til København, og Lersø strakte sig i 1750 fra den nuværende Lyngbyvej helt til Nørrebrogade ved den nu
nedlagte Lygten Station.
Søen groede med tiden til og kendes i slutningen af 1800-tallet som et vildt morads, hvor nogle hundrede forliste eksistenser fra storbyen, de såkaldte ’Lersøbøller’, holdt til i huler og hytter. Ordet bølle stammer i virkeligheden fra bølleplanten af slægten Vaccinium. Dem voksede der mange af i Lersøen. Udtrykket ’bølle’ har siden levet i folkemunde som navnet på en rå ballademager. Lersøbøllerne var heller ikke alle Guds bedste børn. Der
var flere kriminelle blandt dem, og politiet var tit ude i området for at jagte forbrydere.
Losseplads under kolonihaveparken
Det var et godt tilgroet område, og kurvemagere fra byen hentede og dyrkede endnu langt ind i det 20. århundrede materialer i Lersøens kratskove. I tiden omkring år 1900 begyndte København at vokse op omkring Lersøen. Samtidig blev området anvendt til deponering af dagrenovation, natrenovation og jordfyld. Lersøbøllerne måtte derfor skifte opholdssted til Fælleden, hvor de gik under betegnelsen ’Fælledbisserne’. Efter endt opfyldning blev Lersøparken etableret i perioden 1908-13, og haveforeningerne opstod i perioden fra 1910-20. I 1946 blev Lersøpark Allé ført igennem haveforeningerne, og Kolonihaveparken blev anlagt. Pladsen blev skabt ved, at man nedlagde en del kolonihaver. Stibroen over Lersøpark Allé blev etableret i 1972.
Fri for oversvømmelser
”At området er en gammel losseplads betyder, at vi aldrig har oversvømmelser her, selv om for eksempel Lersøpark Allé ofte bliver hårdt ramt. Vandet fiser simpelt hen lige igennem alt det gamle skrald, og det er jo sådan set rart for os,” siger Jesper Johansen, der har et hus i Øbro Havefore-
ning, som han tidligere har været formand for. Selvom det i dag er et stort kolonihaveområde, er der faktisk en del østerbroere, som slet ikke kender til eksistensen af de mange kolonihaver, fortæller Jesper. ”Folk aner ikke, at der er kolonihaver ud til Lersøparken. Hvis man kommer nordfra og skal en smutvej til Nørrebro, kender man måske området, men ellers kommer man ikke forbi haveforeningerne, da der udover Lersøpark Allé, hvorfra man ikke kan se særligt meget, ikke går nogen vej forbi kolonihavehusene.” En god måde at opleve området på er at tage Den Grønne Cykelrute, der går tværs igennem både Lersøpar-ken og Kolonihaveparken og er med til at forbinde området med mange andre grønne arealer og pladser i byen.
Varige kolonihaver
Man skelner mellem selve kolonihaven og kolonihavehuset. Som regel lejer eller køber man nemlig kun retten til jorden og har inden for visse rammer lov til at bygge på grunden. På den måde adskiller kolonihaveområder sig fra sommerhusområder, som primært er beregnet til beboelse. Langt de fleste kolonihaveområder etableret før 1. november 2001 har status af varige kolonihaveområder, dvs. at de kun kan nedlægges, hvis ’væsentlige samfundsmæssige hensyn’ gør det nødvendigt. I så fald skal kommunen stille erstatningshaver til rådighed.
De fleste kolonihaveforeninger ejer ikke jorden, men lejer den af kommunen eller staten på langfristede aftaler. Indehaveren af en kolonihave lejer derfor sin grund af eller gennem foreningen. I mange kommuner er det en betingelse, at man bor i kommunen, hvis man ønsker at leje en kolonihave. Den nemmeste måde at finde frem til en kolonihave er at finde ud af, om der er ledige haver, eller om der evt. er en venteliste, hvor man kan skrive sig op. I Kolonihaveparken er der ventelister til alle foreninger, og det kan tage lang tid, før der er en ledig have.
Nyttehaver for mindrebemidlede folk
I 1980’erne, da Jesper fik sin kolonihave, var det en forholdsvis nem proces. Det tog et par år via ventelister, og hvis man var håndværker, var det ikke just en ulempe, da man så kunne få lidt billig arbejdskraft til havefor-eningen. ”Folk som kom ind, klippede hækken, ordnede el-arbejdet og udførte alle former for arbejde i forbindelse med kolonihaverne. Dejligt praktisk og billig arbejdskraft. Tidligere, tilbage i 1920- og 1930-erne, var kolonihavefolk som oftest mindrebemidlede folk, der måske havde en lille bitte lejlighed i København, de opsagde, for at flytte ud i en kolonihave. Kolonihaver opstod oprindeligt som nyttehaver og fristeder for arbejderbefolkningen i de tætbefolkede byer. I dag er det alle samfundslag, der har kolonihaver.”
I de første år var kolonihavehusene små lysthuse, men siden 1960’erne er husene vokset i størrelse, og i dag er husene små fritidshuse med moderne faciliteter som el, varmt vand, køkken, toilet, bad, telefon, tv osv. I samme tidsrum har haverne ændret funktion fra nyttehaver til fritidshaver.
Kilder: Bolius