Franske toner, fodboldstemning og Bourgogne i glasset
Der er noget helt særligt ved efteråret på Østerbro. Tempoet er lavere, luften er friskere – og lysten til god mad og vin vokser. Hos Brasserie Post føles det nærmest, som om årstiden er opfundet til stedet: franske klassikere på tallerkenen, god vin i glasset og levende lys på bordene. Og i år byder efteråret på noget helt særligt på Post: en fodboldmenu til kampdage i Parken – og en liveoptagelse af podcasten Vin for begyndere, hvor du kan smage med.
Bold i Parken? Post har menuen klar
Når F.C. København eller det danske landshold spiller hjemme på Østerbro, er der kampstemning i hele kvarteret – og Post er ingen undtagelse. Brasseriet, som ligger kun få minutters gang fra Parken, byder på en særlig Boldmenu, der sætter tonen for en aften i fodboldens tegn – dog med fransk finesse.
Menuen står på karamelliseret løgtærte med créme fraiche og løgblomster, efterfulgt af, smørstegt saftig schnitzel af frilandsgris med crudite af årstidens grønt, sprøde pommes frites og hjemmerørt mayo. Til dessert venter en klassisk crème brûlée. Prisen er 395 kr. for 3 retter. Det er ikke muligt at bestille fra à la carte-kortet, før kl. 20.00 på kampdage.
Sæt kryds i kalenderen:
Tirsdag 21. oktober kl. 21.00: F.C. København vs. Dortmund
Lørdag 15. november kl. 20.45: Danmark vs. Belarus
Bourgogne for både begyndere og kendere
Torsdag den 30. oktober, får Brasserie Post besøg af to stemmer, der har gjort vin mere tilgængelig for tusindvis af danskere: René Langdahl og Jonas Landin fra Danmarks største vinpodcast Vin for Begyndere.
Denne aften optages et helt særligt afsnit live foran publikum – og du kan være med. Temaet er ”Rød Bourgogne med kant”, og du kommer helt tæt på både vinene og historierne, når værterne guider dig gennem fem nøje udvalgte flasker – plus en hemmelig vin, som serveres blindt.
Smagningen omfatter blandt andet:
2023 Frédéric Cossard – Bourgogne Rouge ’Bedeau’
2018 Domaine Naudin – Ferrand – Côtes de Nuits-Villages ‘Viola Odorata’
2022 Domaine de Chassorney – Volnay … og meget mere.
Undervejs bliver du klogere på vinmagernes visioner, udviklingen i Bourgogne, og hvordan en ny generation skaber vine med både elegance, karakter og respekt for naturen.
Billetpris: 695 kr. (+ gebyr)
Tidspunkt: Kl. 19.00-21.00
Dato: Torsdag 30. oktober
Er du sulten inden arrangementet, kan du nyde franskinspirerede à la carte-retter hos Post. Bord kan bookes mellem kl. 17.30 og 18.00. Og skulle en af vinene falde i din smag, har du mulighed for at købe med hjem direkte fra husets kælder – til særligt gode priser.
Efterårsforkælelse i franske klæder
Efteråret på Brasserie Post, handler om mere end bold og Bourgogne. Det handler om nærvær, god mad og små øjeblikke af hverdagsluksus. Køkkenet, under ledelse af Dita Stefkova, arbejder fortsat tæt med sæsonens bedste råvarer – og menukortet udvikler sig løbende, så du altid kan finde nye retter, der matcher årstidens farver og smage.
Og bare rolig – den karamelliserede løgtærte er stadig på menuen. Heldigvis.
Brasserie Post · Postbygningen · Øster Allé 1 · Tlf. 28 35 30 34 · meyers.dk/restauranter/post/