Discountkæden REMA 1000 har i mange år haft fokus på at støtte den danske produktion af blandt andet frugt og grønt, så vi alle sammen kan nyde de sunde og velsmagende varer på middagsbordet.
Det er blevet sol og sommer, hvilket er lig med, at grøntsager og frugter gør sit indtog overalt i Danmark. Generelt er vi herhjemme særdeles dygtige til at skabe landbrugsprodukter i verdensklasse, hvilket udover frugt og grønt også gælder mejeri- og kødprodukter m.v. Det er en af årsagerne til, at REMA 1000 i meget høj grad sætter fokus på den danske produktion og de danske produkter, fortæller kommerciel direktør Anders René Jensen:
”I de senere år har vi oplevet en mere usikker verden med pandemi, krige og kriser. Det har medført, at folk i endnu højere grad begynder at værdsætte, at vi er selvproducerende og faktisk godt kan klare os selv i Danmark. Der har været meget fokus på prisen – hvilket vi som discountbutik også har været og er en del af – men man skal blot være opmærksom på, at en del af de danske produkter måske koster lidt mere, end de tilsvarende udenlandske fødevarer. Til gengæld får man en fantastisk kvalitet,” siger Anders René Jensen.
Kendskab til produkter
Hos REMA 1000 er der plads til både dansk og udenlandsk frugt og grønt, men derfor ønsker discountkæden stadig at fremhæve enkelte danske producenter, landmænd og avlere i for eksempel deres ’Jord til bord’ koncept. Her har de udvalgt en række gode producenter, som de forsøger at arbejde mere strategisk og langsigtet sammen med.
”Vi vil gerne være med til at produktudvikle og se, hvordan vi kan bruge de producerede råvarer på en god måde. Folk skal have større kendskab til, hvor produkterne egentlig kommer fra,” mener den kommercielle direktør.
Friske varer smager bedre
Frisk frugt og grønt smager bare bedre. Det tager man ikke fejl af, når man i den kommende tid f.eks. spiser nye kartofler, jordbær, spidskål, blomkål, radiser osv., samt når vi sensommeren skal til at nyde mange frugter som æbler, pærer og blommer:
”Når vi er på ferie i Italien eller Frankrig, så synes vi alle sammen, at smagen bare er bedre end herhjemme, men det er ofte fordi, vi får serveret noget, der lige er plukket og serveret på bordet. Det er det samme med de aktuelle danske produkter. Er der noget, der smager bedre end en nyopgravet kartoffel eller et nyplukket jordbær?
Det prøver vi at sætte fokus på ved at sørge for, at de er tilgængelige til nogle fornuftige priser, men også ved at gøre afstanden mellem forbrugere og producenter kortere. Det tror jeg er vigtigt, da folk så kan opdage, hvad det i virkeligheden kræver at producere en liter mælk eller et kilo æbler. Der ligger mere arbejde bag det, end mange tror. Forhåbentlig kan det også være med til at skabe mere respekt om det arbejde, der udføres af ildsjæle døgnet rundt,” påpeger Anders René Jensen.
Besøg en gård
Hvis man får lidt mere respekt for produkterne og måden de produceres på, kan det være, man dels smider mindre ud, dels er klar til ind i mellem give en krone mere for at kunne få et dansk æble. Det er blandt andet derfor, REMA 1000 afholder konceptet ’Åben gård’, hvor man f.eks. én lørdag hver måned kan besøge Vallø Slot og se deres økologiske høns, og hvor godt de har det. Gram Slot, som REMA 1000 også har et fast samarbejde med, er altid åbent, og her kan man altid komme ud og se køerne, markerne m.v., forklarer Anders René Jensen.
”Vi prøver på forskellige måder at inspirere til, at man køber mere dansk. Det er et langt sejt træk, men vi føler lige nu, at interessen for og opbakningen til at købe dansk er stigende. En meget stor andel af vores varer er danske med nogle gode traditionsrige producenter bag. Så jeg vil gerne opfordre alle til at støtte op om alle de gode danske virksomheder og producenter. Vi har alle sammen et fælles ansvar for, at de også eksisterer om 10 år. Det handler både om danske arbejdspladser og om nogle vigtige klimatiltag, så vi kan begrænse importen af fødevarer fra den anden side af jordkloden.”

Nemt & Grønt Når man nu køber danske varer som for eksempel grøntsager i sæson, vil REMA 1000 samtidig gerne hjælpe og inspirere kunderne med, hvordan de skal tilberede dem på en god måde. Som for eksempel ’Nemt & Grønt’, hvor de udvælger en grøntsag samt en lille smagsgiver, som sammen giver noget superlækker og velsmagende mad i løbet af 15-20 minutters forberedelsestid. ”Mange grøntsager har tidligere kun været tilbehør til kød, og hvis vi skal spise endnu flere af dem, skal de tilberedes på en indbydende og lækker måde,” konkluderer Anders René Jensen.
REMA 1000 · Se mere på rema1000.dk