Dr. Jiewei Chen har netop åbnet Chen Akupunktur på Vermundsgade og har dermed fire akupunkturklinikker i Danmark. Mange mennesker vælger at prøve akupunktur til at behandle forskellige lidelser og smerter, og den holistiske behandlings mange positive resultater har medført, at stadig flere vælger behandlingsmetoden.
Akupunktur er en traditionel kinesisk behandling med nåle, der placeres forskellige steder på kroppen. I Kina er behandlingsformen traditionel kinesisk medicin (TCM) ligestillet med vestlig medicin, så der findes hospitaler, der behandler med TCM, dvs. akupunktur, tui na og naturmedicin.
Akupunktur har vist sig at være effektivt til en række lidelser og forebyggende i forhold til livsstilssygdomme og stimulering af immunforsvaret, muligvis fordi behandlingen påvirker et system af kanaler og energier i kroppen, også kendt som qi, yin og yang. Ifølge TCM er det, når de er ude af balance, at vi bliver syge. Det er påvist, at akupunktur kan stimulere produktionen af endorfiner og således virke smertelindrende.
Kandidatgrad i medicin
I Danmark er brugen af akupunktur blevet stadig mere populær i de seneste år. Det skyldes blandt andet Dr. Jiewei Chen, der står bag den nyåbnede akupunkturklinik Chen Akupunktur på Vermundsgade 38 og tre andre akupunkturklinikker i Danmark samt sinos.dk, der er en akupunkturskole, hvor de kommende akupunktører uddannes.
Jiewei Chen er født i Harbin i Kina og har boet i Danmark siden 1993. Hun er uddannet i både vestlig og kinesisk medicin fra Harbin Medical University i 1980 og har en kandidatgrad i medicin fra 1986. Dr. Jiewei har bl.a. arbejdet som overlæge på afdelingen for øjensygdomme på Universitetshospitalet i Harbin, og hun har opereret mange patienter for sygdomme såsom grå stær, grøn stær og andre mere komplekse øjensygdomme.
Hun har i mere end 25 år arbejdet med akupunktur i Danmark, og det er der en god grund til, fortæller Dr. Chen: “Jeg er rigtig glad for, at jeg har skiftet fra at være øjenlæge til at arbejde med akupunktur og kinesisk medicin, da det har en meget mere holistisk tankegang. I dag arbejder jeg meget bredt med en masse sygdomme, hvilket jeg er meget glad for, da akupunktur kan hjælpe med en lang række lidelser i vores kroppe,” siger hun.
Alle behandlere er lægeeksamineret
Alle behandlerne i hendes akupunktur-klinikker er lægeeksaminerede RAB akupunktører, som betyder, at de har taget flere tillægskurser i forhold til akupunkturuddannelsen. I klinikken tilbyder de traditionel kinesisk akupunkturbehandling til en bred vifte af sygdomme og udfordringer. Det omfatter blandt andet smerter, stress, søvnproblemer, hedeture, tinnitus, mave/tarm lidelser, immunforsvar og meget mere. Sygeforsikringen Danmark giver tilskud, og de fleste sundhedsforsikringer dækker akupunkturbehandlinger.
“Vi har tre slags behandlinger i vores klinikker. For det første er det akupunktur og sugekop, som er meget effektiv i forhold til smertelindring og afslapning. Det andet behandlingsområde er kosmetisk akupunktur, hvor man kan få nogle fantastiske resultater, som ligner det, botox f.eks. kan, blot uden nogen form for bivirkninger. Akupunktur laver kosmetiske forbedringer på en meget unik og naturlig måde, og det omfatter blandt andet rynker, bumser, opstramning og dybe furer.”
Naturlig slankebehandling
“Den tredje behandling er naturlig slankebehandling, som er baseret på en holistisk tankegang. Når vi laver slankebehandling, kan vi hjælpe folk med at opnå deres vægtmål samt stramme deres hud op. Ofte, når man taber sig, bliver huden slap og hænger ned, men med vores akupunktur bliver huden strammet op, så det ser meget pænere ud,” siger Dr. Chen. Hun tilføjer, at med de resultater, klinikken kan give i forhold til at for eksempel slanke sig, får man mere energi, sover bedre samt andre gode resultater. Det kan for eksempel være ved stomi, hvor der kan opstå brok i maven, men efter en slankebehandling hos Chen Akupunktur har man flere gange oplevet, at brokken forsvandt. Faktisk oplever de på klinikkerne konstant, at der er positive forbedringer i kroppen i forbindelse med en slankebehandling med akupunktur.
Ifølge traditionel kinesisk medicin antages det, at akupunktur kan påvirke kroppens energiflow og dermed regulere appetit, stofskifte og hormoner, som er vigtige faktorer i forbindelse med vægttab. Ved at stimulere specifikke akupunkturpunkter kan det siges at hjælpe med at reducere cravings, øge fordøjelsen og opretholde en stabil energibalance i kroppen.
Ønsker man at få smertelindring, fjerne stress og søvnproblemer, kosmetisk behandling eller slankebehandling m.m., kan man tage kontakt til klinikken på Østerbro, der har tlf. 24 24 10 88 for en gratis telefonkonsultation. Man kan også
booke en behandling online på hjemmesiden chenakupunktur.dk
I forbindelse med åbningen af klinikken
på Vermundsgade38A K11 tilbyder Chen Akupunktur 50% i hele september måned på alle deres 3 behandlingsformer, akupunktur, kosmetisk akupunktur og naturlig slankebehandling, hvis det er første gang, man benytter klinikken. Tilbuddet gælder kun i september.
Chen Akupunktur · Vermundsgade 38A K11 · Tlf. 24 24 10 88 · www.chenakupunktur.dk