Brombær cheesecake i glas

Af Susanne

En nem og lækker dessert med sæsonens friske brombær. Den kan laves på kun 15 minutter og laves uden husblas, så alle kan være med.

Dianna Brinch er opskriftsudvikler og driver madbloggen @Gourministeriet, som er én af Danmarks største madblogs. Dianna er netop nu aktuel med sin første kogebog “Gourministeriets Favoritter”, som udkom midt april.

6 personer – 15 minutter · Ingredienser

Kiksebunde 
175 g kammerjunkere (eller digestivekiks)
1 citron, fintrevet skal heraf
50 g smør

Brombær creme
125 g friske brombær200 g flødeost
2 1/2 dl piskefløde
50 g flormelis
2 tsk vaniljesukker
2 spsk citronsaft

Pynt
Friske brombær
Mynte
Evt. lavendelblomster

Sådan gør du kiksebund
Smelt smørret i en gryde,og fjern den fra blusset. Blend kammerjunkere med citronskal til fint mel, og rør det sammen med smørret. Fordel kiksebunden i 6 serveringsglas. 

Brombær cheesecake uden husblas
Blend brombærrene til en fin puré.
Hæld flødeost, fløde, brombærpuré, flormelis, vanilje og citronsaft i en skål, og pisk det sammen til cremen tykner.

Hæld ostecremen på en sprøjtepose, så er den nemmere at styre, og sprøjt cremen over bundene.

Lav en lille fordybning i toppen, og læg et brombær  i hver. Pynt med mynte og evt. lavendelblomster,
lidt hvid chokolade eller lignende.


Diana Brinch · Gorministeriet.dk · Følg mig også på Instagram

Related Articles