Boliger med omtanke

Af Susanne

Heimstaden er et af Nordeuropas største ejendoms-selskaber. De opkøber, udvikler og forvalter ejendomme i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland og Holland. Vi har mødt adm. direktør for Heimstaden Danmark, Leif Boje Espesen, for en lille snak om bl.a. boligudlejning, værdier, beboerdialog og modernisering af ældre boliger.

Hvor kommer Heimstaden fra, og hvilken slags virksomhed er I? 

”Vi er et dansk ejendomsselskab med tydelige nordiske rødder.  Vores vision er at skabe boliger med omtanke og vores tilgang til boligudlejning bygger på fire hjørnesten:
Vi er en værdidrevet organisation, vi tænker i bæredygtig udvikling, vi har et langsigtet fokus og så har vi fokus på at skabe enestående kundeoplevelser, og det gælder på tværs af alle afdelingerne,” forklarer Leif Boje Espesen og uddyber:”I forhold til at sikre bæredygtige løsninger og langsigtet holdbarhed handler det bl.a. om at kigge på kvalitet, når vi renoverer en ældre ejendom eller lejemål. Derfor vælger vi ikke den billige løsning, men en løsning, vi ved, holder om 50 og 100 år. Vi skal ikke ud og afhænde boligerne i morgen. Andre virksomheder i vores branche har ofte en anden tilgang, men for os handler det om at have ejendomme, der fungerer, er vedligeholdt og danner rammen om et moderne hjem i Danmark”.


Han fortsætter: ”Vores målsætning er at være det foretrukne boligselskab i Danmark ved at give beboerne de bedste oplevelser og boligforhold gennem hele deres lejetid. Vi har en indgående forståelse for beboernes behov, er tilgængelige og tør tænke i løsninger for den enkelte. Også selvom det indimellem betyder, at vi skal løfte os op over lejeloven og levere en service, der ligger over det minimumskrav, vi som udlejere skal leve op til.
 

Hvor mange boliger har i Danmark?

”Vi har været i Danmark siden 2014 og har særligt de sidste par år vokset os til den størrelse, vi har i dag, hvor vi er oppe på næsten 10.000 lejeboliger i hele Danmark med en tyngde i København. Nogle af dem er nybyg i de nye byområder som fx Grønttorvet i Valby, Ørestaden og Teglholmen, mens andre ejendomme har flere hundrede år på bagen. Fx vore ejendomme ved Lundingsgade og Ryesgade på Østerbro.”

 Hvad kendetegner jer som udlejere?

”Vi vil gerne være tilstede i hele værdikæden. Det er den eneste måde, vi kan sikre den kvalitet og service, vi gerne vil være kendt for. Når vi køber en ejendom, har vi fokus på beboeren fra den første dag. Derfor afsætter vi personale til at varetage alle de opgaver, hvor vi møder beboerne som fx en fremvisning, indflytning, servicebesøg under lejetiden, ligesom vi er med til fraflytningen. Vi prioriterer stærkt tilgængelighed i vores møde med beboerne og har i dag 10 medarbejdere, der kun tager sig af beboerdialog gennem vores kundeservice. Desuden har vi udvidet, så vi har 24 timers support”.  ” Da vi ejer vores ejendomme og hele forvaltningen af ejendom-mene, er der en relativ kort beslutningsproces. Somme tider skal vi bruge sund fornuft, mere end vi skal bruge jura, da vi tror på, at imødekom-menhed og gode relationer er centralt. Det er vigtigt, at vi har et ry om, at man bliver mødt af en ejer og forvalter, der tager tingene alvorligt og som plejer den gode beboerrelation. Selv om vi i høj grad får gode anmeldelser på Trustpilot og i den daglige dialog med beboerne, bliver vi også mødt af kritik nogle gange. Det undgår vi aldrig, og det skal vi lytte til, for vi skal altid øve os i at gøre tingene lidt bedre og lidt smartere. Men overordnet set er de beboere, vi har, yderst tilfredse med at bo i vores ejendomme.”

Gør I noget ekstra for at skabe gode relationer med jeres beboere?

”Vi gør flere ting. Bl.a. gør vi en ekstra dyd ud af at  have god relation til beboerrepræsentationer, ligesom vi opfordrer til og hjælper med at etablere beboerrepræsentationer, hvor de ikke allerede er der. Vi ønsker at have beboerrepræsentationer i alle vores ejendomme, da det rent faktisk giver den bedste dialog, både fordi beboerne har et talerør, som kan henvende sig til os, og fordi vi har et kontaktpunkt, vi kan bruge. På den måde får vi skabt et fællesskab blandt beboerne og et fællesskab med beboerne, så vi får en følelse af, at det er os og beboerne, der sammen skaber de gode rammer omkring beboernes tilværelse. Vi lytter meget til hvilke forhold, der er omkring ejendommene, så de kan blive endnu bedre steder for beboerne. Det er kommunikationen omkring forholdene i ejendommene, der gør den store forskel.” 

Du sagde tidligere, at I har en del ejendomme i København og Frederiksberg af ældre dato, hvordan er kvaliteten af disse ejendomme? 

”Hver ejendom har sin historie. Nogle gange overtager vi nogle ejendomme, som tydeligt har en del år på bagen, og måske ikke er blevet vedligeholdt som de burde. Som for eksempel Hostrup Have på Frederiksberg, som er en tidligere andelsforening, der desværre gik konkurs. Da vi købte ejendom-men, var altanerne i så dårlig stand, at de var understøttet med træpæle for at de ikke skulle kollapse. Samme tendens har der været i andre ejendomme. Huslejen har været meget lav, hvilket har betydet, at der knap nok har været penge til den mest basale modernisering, og så har de tidligere ejere valgt at nedprioritere moderniseringen, hvilket har givet et stort efterslæb, siger Leif Boje Espesen”

”I de tilfælde investerer vi væsentlige beløb i at sikre, at ejendommen også står om 50-100 år, ligesom vi løbende energirenoverer ejendommene. Det ligger også i vores målsætning om at sikre langsigtede, bæredygtige løsninger, og det kan vi, fordi vi har et langsigtet perspektiv på vores ejendomsinvesteringer. Vi er her for at blive mange år ud i fremtiden.”

Bæredygtighed
Heimstaden blev grundlagt i Sverige i 1998 og har været etableret på det danske marked siden 2014 (under Fredensborg A/S frem til 2017).
Heimstaden Danmark tæller i dag godt 100 medarbejdere, der arbejder ud fra deres kontorer i København og Horsens. Heimstaden har stort fokus på at sikre bæredygtige løsninger i forvaltningen og driften af deres ejendomme. I foråret 2019 tilsluttede koncernen sig FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling. I overensstemmelse med Paris-aftalen har Heimstaden også sat som mål at være 100% fri af fossile brændstoffer i 2030 og sætte højt fokus på energieffektivitet, vedvarende elektricitet og andre tiltag, der kan bidrage til at reducere CO2-udledningen.

 Se mere på www.heimstaden.dk


Heimstaden · Sankt Petri Passage 5, 3. th. · ​1165 Kbh. K · Tlf. 33 75 10 10 · heimstaden.dk

Related Articles