Fra slutningen af august opfører Det Kongelige Teater Puccinis uopslidelige Tosca frem til den 24. januar.
Fra slutningen af august opfører Det Kongelige Teater Puccinis uopslidelige Tosca frem til den 24. januar. Teaterchef Kasper Holten, der iscenesætter forestillingen, er manden, der ser opera som mere end musik, for ham er det levende historier om mennesker. Kasper Holten var kun 27 år, da han blev chef for Den Kongelige Opera, og han har ud over at være chef for The Royal Opera House i London, opført mere end 60 produktioner verden over. I 2018 blev han leder af Det Kongelige Teater med ambitionen om at gøre kunsten til alles eje. Mit Østerbro har taget en snak med Kasper Holten om Tosca, og hvad den har relevans i dag, 125 år efter sin premiere ved Teatro Costanzi i Rom.
Men først et lille handlingsreferat: Tosca udspiller sig i tre akter inden for blot 14 timer og foregår i Rom i 1800 under Napoleonskrigene. Monarkiet er tilbage i Italien, og Dronningen af Napoli har hentet den stærkt konservative baron Scarpia fra Sicilien for at lede sit hemmelige politi i en brutal udrensning af fritænkere, intellektuelle og kunstnere. Kunstmaleren Mario Cavaradossi er kæreste med den berømte operasangerinde Floria Tosca, som er selveste Dronningens yndlingssanger og protegé. Scarpia begærer Tosca og manipulerer hende til at afsløre sin kærestes forbindelse til en politisk fange i bytte for hans liv. Historien kulminerer i en kærlighedshistorie fyldt med mord og tortur.
Hvordan ser du på Tosca?
”Puccinis Tosca er en af verdens mest populære operaer, så det er en vild opgave at få lov til at tolke den. Den er blevet spillet tusindvis af gange, og i virkeligheden har jeg i min efterhånden lange karriere afholdt mig fra at iscenesætte den, selv om jeg har været operachef og har kunnet sætte mig selv til at gøre det. Jeg har afholdt mig fra den, fordi den er perfekt. Hvad kan man næsten byde ind med? Men nu fik jeg tilbuddet om at iscenesætte den her på Det Kongelige Teater, og jeg må sige, at det er virkelig et fantastisk værk. Det er den optimale begynderopera, så hvis man aldrig har oplevet en opera før og har lyst til at opleve, hvad opera kan, når det rigtig river i følelserne, det store drama og den store musik udfolder sig, så er Tosca et fantastisk bud!”
Hvad handler Tosca om for dig?
”Den foregår i en brydningstid, hvor kunst og politik støder sammen i et konservativt monarki, som forsøger at modstå revolutionens kræfter. De har derfor ansat en hemmelig politichef, Scarpia, der slår hårdt ned på alle fritænkere. Han misbruger sin magt til at anholde en kunstmaler, Cavaradossi, som han torturerer – også for at komme i seng med hans kæreste, operasangerinden Floria Tosca. Så det er både et intenst trekantsdrama og et drama i en kontekst, hvor de reaktionære og progressive kræfter slås mod hinanden. Det er et drama både i det lille og det store gear. Det er efter min mening fantastisk, fordi det giver anledning til, at det går op for en, at man kommer hele vejen rundt i følelsesudtrækket.”
Opera til tiden
I skriver på jeres hjemmeside, at det er en opera til tiden – hvordan? ”Det er det og faktisk meget mere, end jeg var bevidst om, da vi begyndte at arbejde på Tosca for ét år eller to siden. Man har til tider forsøgt at gøre en opera moderne ved at give de medvirkende en mobiltelefon i hånden eller en læderjakke på, men det behøver man slet ikke med Tosca. Værket er nemlig – selv om vi opfører det i en relativt klassisk opsætning – i sig selv utroligt sigende, om den kamp, der foregår i dag, hvor nogle kunstnere tror, de er hævet over det politiske og tænker, at det ikke har noget med mig at gøre. Men pludselig opdager de, at de bliver brugt til et politisk formål. Når Tosca synger for regimet, er hun med til at legitimere en magt, der viser sig at være meget brutal bl.a. torturere hendes kæreste og afpresse hende.”
”Kunstnere må sande, at man ikke kan være hævet over politik. Omvendt oplever vi også, at kunsten kan være provokerende over for det politiske og være så farlig, at regimet går efter kunstnerne. Det ser vi ske i konflikter over hele verden i disse år. I Ukraine går russerne efter den ukrainske kulturarv, fordi det er vigtigt at få ramt på en nations identitet. Vi så at Trump, da han blev præsident, som noget af det første udnævnte sig selv til præsident for John F. Kennedy Center for the Performance Arts i Washington. At kunsten faktisk er mere vigtig, end man somme tider tror, er den gode nyhed; altså der, hvor kunstnere må erkende deres betydning, og det går op for kunstnerne, at de ikke er hævet over det politiske. Både kunstnere og sportsfolk lader sig i dag bruge af regimer, som skal bruge dem til at legitimere sig. Hele det samspil føles utroligt aktuelt i den verden, vi står i i dag.”
Operakomponist og levemand
Puccini, der levede fra 1858–1924, var noget af en levemand, som var glad for kvinder, ufattelig forfængelig, elskede jagt og hurtige biler og kæderøg – hvad er det, der gjorde/gør ham så speciel? ”Noget af det fantastiske ved ham var lige præcis, at han på den ene side utvivlsomt var en stor kunstner, der har skabt stor kunst som mesterværkerne Madame Butterfly, La bohème, Tosca, Turandot, som vi jo spiller igen og igen i dag. På den anden side var han faktisk også ret kommercielt tænkende. Da han skabte sine operaer, var han opmærksom på, at grammofonpladen lige var kommet frem. Dengang kunne der vist være fire minutter på en grammofonplade, så mange af hans arier, de rigtig store og gode arier, er meget korte i forhold til de tidligere, fordi de, hvis de var korte, kunne være på en grammofonplade. Og så kunne han tjene flere penge. På den led er Puccini lidt en forløber for Hollywood. Han var en stor kunstner, men han var ikke bleg for at bruge alle virkemidler, som har en effekt på publikum. Det mærker man virkelig i hans værker, som er en god blanding af stor kunst og stor underholdningsværdi. Han skyr ingen midler for at have en mulig effekt på os. Det kan man mærke i Tosca, hvor der er nogle scener, som både er båret af fantastisk musik og en vild handling. Som det tidspunkt i slutningen af første akt, hvor vi er til en stor gudstjeneste, hvor hele koret synger til Gud samtidig med, at vi er inde i hovedet på Scarpia, den hemmelige politichef, der sidder med sine sexfantasier. Det er en voldsom kontrast.”
En thriller
Det er et meget internationalt sangerhold, der medvirker? ”Det er virkelig en international affære, hvor dygtige folk herhjemme og i udlandet er blevet håndplukket til at medvirke. Tosca bliver netop nu opført mange steder i store byer i Europa, og det gør den fordi, det er en uopslidelig forestilling, der kan få folk i operaen. Den er virkelig populær. Det er derfor, det er så skønt at få lov til at opføre en ny udgave af den. Den seneste udgave, vi lavede på Det Kongelige Teater, er efterhånden 20 år gammel, og den bestilte jeg faktisk selv, da vi åbnede Operahuset. Nu er tiden blevet en anden, og vi er blevet nogle andre mennesker. Det er fedt at se på Tosca med nogle andre øjne og give den en ny indpakning, så den fremstår på en anden måde i dag. Så må vi se, om den også kan holde i 20 år, men det må jeg hellere lade andre bedømme,” siger Kasper Holten og tilføjer: ”Hvis man beslutter sig for at opleve Tosca for første gang, så er det en god idé at læse handlingen på forhånd, men ikke slutningen. Jeg tror, at Puccini har tænkt forestillingen som en thriller, hvor man skal sidde og være dødspændt hele tiden. Men samtidig, hvis det er første gang, man skal se den, skal man endelig sørge for IKKE at vide, hvordan den ender, fordi det er en fantastisk thriller, hvor det virkelig er ærgerligt, hvis man kender slutningen. Så hvis man kender den, og tager man nogen med, der ikke gør, så lad endelig være med at spoile slutningen!”
Tysk kunstmaler som scenograf
Vi kan se på programmet for forestillingen, at der bestemt ikke er sparet på noget som helst – både det Kongelige Kapel og Operakor medvirker naturligvis sammen med en masse kendte internationale operasangere. Og så er der også en billedkunstner tilknyttet iscenesættelsen? ”Operaen handler som nævnt om en kunstmaler og om hvordan kunsten kan være farlig, så det var helt oplagt at bede en anerkendt tysk kunstmaler om at stå for scenografien. Jeg har tidligere arbejdet sammen med Philipp Fürhofer, og det, han har gjort med malerierne i forestillingen, gør, at man kan se, hvordan forskellen mellem de klassiske malerier og de moderne, provokerer regimet. Det bliver også et omdrejningspunkt i forestillingen og spiller en stor rolle. Det er en forestilling, der trækker på hele teatermaskineriet med en masse medvirkende og store kostumer osv. Det er vigtigt, fordi den foregår i et univers, hvor der er store ting på spil. De store pompøse ting er en kontrast til de rå og brutale ting, der foregår under overfladen.”
Se mere på www.kglteater.dk