Børn i byen er Danmarks største online guide til børnefamilier. Vi samler de allerbedste oplevelser og aktiviteter i byen, og gør det både nemmere og sjovere for børnefamilier at lave noget sammen. Bag Børn i byen står 43-årige Caroline Meldgaard, der stif-tede virksomheden tilbage i 2008. I dag har sitet 125.000 unikke brugere om måneden. Bliv inspireret på bornibyen.dk
Besøg de nye pandaer i ZOO
Den 11. april flyttede de to nye pandaer og verdensstjerner Mao Sun og Xing Er endelig ind i Københavns ZOO – så det er bare med at komme afsted! Ta’ hele familien med, og besøg også restauranten Panpan, hvor I kan smage franske retter med en asiatisk twist, mens I nyder udsigten til de nye beboere i Pandaanlægget. Husk at Anja Tackacs også gæster ZOO i påskeweekenden den 20.-21. april for at lave perleplader sammen med Havens gæster.
The Color Run
Den 4. maj kan hele familien deltage i foråret mest farverige og sjove motionsfest, nemlig The Color Run i Valbyparken. Løbet har to enkle regler: 1. I skal komme i hvidt tøj 2. Der må ikke være én eneste hvid plet på jer, når I er kommet igennem de 5 km. Undervejs bliver I nemlig bombarderet med farveeksplosioner.
Sakura festival
Ta’ hele familien med til Langelinie Park i weekenden den 27.-28. april, hvor der traditionen tro afholdes Copenhagen Sakura Festival. Nyd en picnic i japansk stil under de smukke, lyserøde kirsebærtræer, oplev kampsport, dans, sang, origami-workshops, sumie og japansk mad. En fantastisk forårsoplevelse for både store og små.
Familieloppemarked
Smut forbi Fælledparkens “Loppe by LoppeLinda” den 27. april – et hyggeligt familieloppemarked, hvor ungerne kan lege på legepladserne, og I kan gøre lidt fine loppekøb til børneværelset eller stuen. Her vil også være underholdning for børn. Markedet afholdes på Den Franske Plads lige ved Trampolinlegepladsen.
http://www.billetto.dk/e/faelledparkens-familieloppe- 27-april-loppelinda-billetter-339681
Nærvær for store og små
Besøg Claudia Comtes udstilling på Copenhagen Contemporary på Refshalevej, og lad børnene bevæge sig frit omkring mellem træerne, klatre op på de faldne stammer og skue ud over den kollapsede skov. Med tanke på barndommens oplevelser i skoven inviteres de også til at indgravere deres navn eller et budskab i de væltede stammer.
http://www.cphco.org/exhibition/claudia-comte/